Fremstilling af Træbrikker



På vores sidste udstilling i Sakskøbing havde jeg medbragt nogle af vores egne træbrikker, som jeg lavede for længe siden af en stump Guldregn. Vi var trætte af at fjerne hvide ringe på bordene når en kold øl eller en kaffekop havde efterladt et hvidt aftryk på bordet. Det viste sig, at vi ikke var de eneste, der havde dette problem. Der var mange, som gerne ville købe et sæt guldregnskiver. Vi havde imidlertid kun vore egne træbrikker og havde ikke lyst til at sælge dem. De har i modtætning til gummibrikkerne den fordel, at de også er pæne at se på, når koppen eller ølflasken er fjernet og brikken ligger tilbage på bordet.

Heldigvis var der adskillige egnede grene af den gamle Guldregn i trælageret, så da jeg alligevel går og venter på at fortsætte opbygningen af min nye CBN slibeopstilling (se: Slibning af drejestål med CBN slibehjul) startede jeg en mindre produktion af træbrikker, som du kan læse om nedenfor.

Opskæring og slibning af brikker af Guldregn
Tørring og overfladebehandling af træbrikkerne
Fremstilling af stativ til træbrikkerne
Fremstilling af holder til slibning af træbrikkerne
Gode råd om fremstillingen af træbrikker
Om anvendelsen af træbrikkerne
















































































 

Opskæring og slibning af brikker af Guldregn

Til opskæring af grenen i passende skiver, 7-8 mm tykke var jeg nødt til at ændre parallelanslaget på båndsaven således, at det blev så højt, at det kunne anvendes til at holde grenenden imod for at styre skæret, så skiverne blev lige tykke.

Grenen var noget krum så de to vinkler på slæden duede ikke til at styre snittet så det producerede skiver af samme tykkelse, men var fint til at støtte hænderne, så grenenden blev holdt tæt mod det forhøjede anslag. Støbekrydsfinerpladen der er brugt til at forhøje anslaget, har den glatte side mod savklingen og er jo meget glat, så det er nemt at holde grenenden mod pladen mens der saves.

Billederne viser (venstre) de to vinkler på slæden, savklingen og det mørkebrune, forhøjede anslag i baggrunden. samt en stabel nogenlunde lige tykke guldregnskiver (højre).


Desværre lavede jeg først stativerne til skiverne nogle dage efter alle skiverne (30 stk) var skåret, hvilket medførte at skiverne ikke tørrede lige hurtigt fra begge sider og derfor i nogen grad bulede ud til en af siderne. Problemet kunne reduceres ved at lægge skiverne med bulen opad på bordet, men var stadig et problem ved den efterfølgende slibning.
De to båndpudsere der blev anvendt til slibning af skiverne. Slibningen startede med korn 80 og fortsatte med korn 150, 240 og til slut med korn 400.

Slibningen skete med to båndpudsere monteret med bunden i vejret. Den båndpudser, der var i brug blev tilkoblet udsugningsanlægget så langt det meste af støvet ikke endte i værkstedet.

Den gamle båndpudser i forgrunden er - ikke længere - forsynet med aktiv støvudblæsning og kan/må kun bruges, når den er tilkoblet udsugningsanlægget af hensyn til kølingen af motoren. Jeg skiftede kuglelejerne i maskinen for nogen tid siden og var desværre nødt til - irreversibelt - at fjerne blæsehjulet.

Det viste sig imidlertid, at være en fordel idet suget nu omfatter hele maskinens indre. Det var forsvindende mængder støv, der undslap suget. Den nye Makita båndpudser i baggrunden med aktiv udblæsning fik ikke i samme grad fat i alt støvet.

Det er i øvrigt ikke helt ufarligt, at slibe 7 mm tykke skiver på båndpudseren. Man er nødt til at holde skiverne i hånden under slibningen og passer man ikke på, sliber man let en smule af finderspidserne - og det gør overraskende ondt.

Så pianister bør afholde sig fra at fremstille håndlavede træbrikker.

Endelig blev barkkanterne slebet med sandpapir (korn 240) for at fjerne den meget skarpe kant, der efterlades af båndpudserne, som beskrevet under "Gode råd...".

Færdigslebet træbrik i stativet.
Hele grenstykket er her savet i skiver og anbragt lodret til tørring i stativet.
De færdigslebne brikker blev renset med trykluft, der fjernede det meste af støvet og er klar til at blive oliebehandlet.

Billedet illustrerer tydeligt, at træ af Guldregn er ideelt til fremstilling af træbrikkerne. Træet er hårdt, homogent og med tydeligt lyst vækstlag under en bark, som sidder meget godt fast.

I tilgift var netop denne gren angrebet af insektlarver, der havde boret gange, primært i vækstlaget som forhåbentlig hjælper, når træskiver skal samles til den originale rækkefølge inden de opdeles i sæt.

Det er nemlig hensigten, at træbrikkerne skal sælges i sæt, som indeholder brikker i den rigtige rækkefølge der kan samles til det oprindelige stykke gren af Guldregnen.

Tilbage til toppen
Opskæring og slibning af brikker af Guldregn
Tørring og overfladebehandling af træbrikkerne
Fremstilling af stativ til træbrikkerne
Fremstilling af holder til slibning af træbrikkerne
Gode råd om fremstillingen af træbrikker
Om anvendelsen af træbrikkerne
















































































 

Tørring og overfladebehandling af træbrikkerne

Det viste sig hurtigt, at det var besværligt og upraktisk at have brikkerne liggende på bordet i værkstedet. Både af hensyn til jævn tørring fra begge sider af brikken og - ikke mindst - ved den efterfølgende oliebehandlingen er det en fordel, at brikkerne placeres lodret.

Så Kapsavens dybdestop blev justeret så den kunne save nogle spor i en stump taglægte. Snittet var buet i bunden med samme radius som kapsavens klinge og med en bredde lidt større end brikkernes tykkelse (i.e., 3-4 tætliggende snit med kapsaven).

Brikkerne på stativet. De færdigpudsede brikker til højre og de mørkebrune, oliebehandlede brikker til venstre.
Det tog lidt tid, men gik nemt. Den ene ende af stativet blev forsynet med et ben, som løftede enden af stativet nogle centimeter hvorved brikkerne automatisk hældede til samme side Den buede bund af snittet forhindrede, at brikkerne trillede ud af snittet.

Til overfladebehandling af brikkerne blev anvendt med Danish Oil fortyndet med mineralsk terpentin.

Brikkerne blev anbragt - 6 ad gangen - i en flad bakke med den fortyndede olie og efterladt i ca. 5 minutter for at olien kunne trænge dybt ind i træet.

Derefter blev brikkerne anbragt i et metalstativ for at lade den overskydende olie løbe af.

Brikkerne blev anbragt i en flad bakke med Danish Oil fortyndet 20% med mineralsk terpentin. venstre.
Efter 5-10 minutter blev brikkerne tørret omhyggeligt af med bommuldsklude og igen anbragt på højkant i stativet.

Som det ses på det øverste billede sker der en markant farveændring af brikkernes farve efter oliebehandlingen. Samtidig (håber jeg) vil olien, når den efter et døgns tid er hærdet, fiksere barkkanten så den ikke løser sig fra træet.

Vores egne brikker af Guldregn har nu ikke vist tegn på at barken mister kontakten med træet i løbet af det årstid vi har brugt brikkerne.

Når den første olie er hærdet helt færdig vil brikkerne blive slebet med ståluld og behandlet igen 1 eller 2 gange med ufortyndet olie.

Efter ca. 5-10 min blev brikkerne placeret i et metalstativ for at dryppe af mens nye brikker blev anbragt i den flade bakke med olie.
Og til allersidst kommer den måske vanskeligste del af opgaven, nemlig at lægge puslespillet med de 30 brikker, der for at gøre opgaven lidt sværere kan vende på to måder så den oprindelige rækkefølge af træbrikkerne genskabes.

Endelig blev den overskydende olie tørret af med bommuldsklude og brikkerne igen anbragt i holderen.
De 30 færdige brikker af Guldregn.
Tilbage til toppen
Opskæring og slibning af brikker af Guldregn
Tørring og overfladebehandling af træbrikkerne
Fremstilling af stativ til træbrikkerne
Fremstilling af holder til slibning af træbrikkerne
Gode råd om fremstillingen af træbrikker
Om anvendelsen af træbrikkerne
















































































 

Fremstilling af stativ til træbrikkerne

Som en ekstra bonus til de læsere, som er blevet fristet til at fremstille deres egne træbrikker, er her en nem metode til at fremstille et stativ til brikkerne, mens de tørrer efter opskæringen og under hærdning af overfladebehandlingen:

I beskrivelsen er anvendt en stump almindelig taglægte af fyrretræ, 72 x 38 mm, et afstandsstykke af en stump fyrretræ, 28 mm tykt samt en almindelig kapsav (DeWalt DW700) med motoren monteret på to stænger således, at savklingen kan bevæges frem og tilbage og - vigtigst - kan låses fast på en given position.

Afstandsstykket fikseres - når de to lodrette streger er tegnet og afstandsstykket er placeret korrekt (se figuren nedenfor til højre) med en enkelt 4.5 mm træskrue gennem kapsavens bagkant så afstandsstykket ikke forskubber sig undervejs.

Afstanden mellem de to lodrette streger er lig med bredden af udskæringen/sporet minus bredden af savklingen.

Afstanden fra den højre lodrette streg til venstre side af savklingen bestemmer afstanden mellem sporene. Her er den ca. 20 mm.
Kapsavens dybdestop blev justeret så den kunne save nogle spor i taglægten. Snittet bliver buet i bunden med samme radius som kapsavens klinge og med en bredde (her ca. 10 mm) lidt større end brikkernes tykkelse.

På min DeWalt (DW700) kan dybden justeres, hvis man erstatter det originale dybdestop med en 8 mm bolt og skruer den ind indtil savklingen er løftet nogle cm over kapsavens bundplade.

Det kræver et par forsøg at ramme den rigtige dybde ligesom centreringen af klingen over lægten kræver nogle prøvesavninger før bunden af sporet rammer midt på lægten.

ADVARSEL: Tag ledningen ud af stikket mens du justerer dybdestoppet, så saven ikke pludselig starter mens du roder med kapsaven med løftet beskyttelsesskærm.

Her er savning af sporene i taglægten i gang. Det første spor saves på "fri hånd" og bredden af sporet kontrolleres for eksempel med en skydelære så bredden bliver de samme ca. 10 mm som resten.
Det første spor saves på "fri hånd" i venstre ende af lægten. Bredden af det første spor kontrolleres for eksempel med en skydelære så bredden bliver de samme ca. 10 mm som de følgende.

De følgende spor saves på følgende måde: Lægten skubbes til venstre indtil den venstre side af det foregående spor er nøjagtig ud for den højre streg og den første snit saves.

Dernæst rykkes lægten videre til venstre indtil den venstre side af det foregående spor er nøjagtig ud for den venstre streg. Og der saves igen. Endelig saves den smalle kam mellem de to snit væk med et par frihåndssnit.

Ja, og så bliver man bare ved indtil der er tilstrækkelig mange spor - eller til lægten ikke er længere...

Tilbage til toppen
Opskæring og slibning af brikker af Guldregn
Tørring og overfladebehandling af træbrikkerne
Fremstilling af stativ til træbrikkerne
Fremstilling af holder til slibning af træbrikkerne
Gode råd om fremstillingen af træbrikker
Om anvendelsen af træbrikkerne
















































































 

Fremstilling af holder slibningen af træbrikkerne

Figur 1. Den færdige holder set fra undersiden med en træbrik klar til at blive slebet.

Bemærk at båndet skal bevæge sig så træbrikken presses mod de to endestop. Det vil sige fra højre mod venstre på billedet.
Figur 2. Holderen set fra oversiden med de to forbindelsesskruer. Bemærk at linealen starter ved 14 cm, resten udgør forbindelsespladen mellem holderens to arme.
Figur 3. Undersiden af holderen med de to stopklodser ud for metalforbindelsespladen (linealstykket).

I den modsatte ende af holderen fire forsænkninger i hver side til til nylonstyrene (egentlig vrider til en forsatsrude) som leverer sidekræfterne på træbrikken.
Figur 4. Hængsel og stopklods set fra undersiden. Stopklodsen er limet på og slebet efter limen var hærdet.
Figur 5. Samlingen mellem forbindelsespladen (linealstykke) og holderens ene ben. Hængslet drejer om en 3 mm træskrue med 2.5 mm forboring hele vejen gennem både træ og metal.

Hullet blev boret med metalhængslet i den korrekte position. På grund af grater var det ikke muligt at trække metalpladen ud efter hullet var boret, så det opgav jeg for ikke at ødelægge træet.

Skruen var lidt længere end træets tykkelse, så spidsen af skruen blev slebet af mens den var monteret på holderen.
Figur 6. Detalje: Vinduesvrideren skrues fast i en af de fire 10 mm forsænkningerne så knapt 7 mm stikker op.

De øvrige forsænkninger kan anvendes ved andre størrelser af træbrikker. Der er forboret med et 2.5 mm bor i alle forsænkningerne - hele vejen igennem
Som nævnt andre steder på denne side er det ikke ufarligt, at holde de 7.5 mm tykke træbrikker med fingrene under slibningen på båndpudseren.

Derfor følger her en illustreret beskrivelse af en fleksibel holder til at styre/holde træbrikkerne under slibningen på båndpudseren. Hele fremstillingen kan klares på én søndag (inklusiv en kort middagslur), hvis man er flittig.

Der var visse krav til holderen, nemlig at den skulle være så fleksibel, at den kunne anvendes til slibning af brikker af forskellig størrelse, samt at den skulle være nem at bruge. Og ikke mindst kunne fremstilles af ting, jeg havde i forvejen i værkstedet.

Jeg havde stadig en stump gulvbræt af massivt egetræ tilbage fra et tidligere projekt, hvoraf der blev lavet to stykker på 170 x 40 x 22 mm.

Derefter blev der savet (på båndsaven) et indsnit på 35 mm i den ene ende af hvert af de to stykker med en bredde, som svarede til tykkelsen af en gammel stållineal, der blev slagtet og anvendt som forbindelsesled mellem de to træstykker.

Det er vigtigt, at vende de to stykker ved savning af sporet på båndsaven således, at de to spor er spejlvendte så en eventuel unøjagtighed ved placering af styret på båndsaven ikke gør, at de to stykker ikke flugter, når stålleddet er monteret (figur 4 og 5).

Stållinealen (figur 2 og 3) blev forkortet med 140 mm og stumpen (de 140 mm) anvendt som led til at holde de to stykker sammen.

Dybden af de fire forsænkninger (figur 3 og 6) skal være så stor, at der kun rager knapt 7 mm af nylonvrideren op over holderens underside. Forsænkningen blev lavet med et 10 mm forstnerbor og der blev forboret til skruen (4.0 x 25 mm) med et 2.5 mm bor. I øvrigt har nylonvriderens vinge ingen funktion, men sad på de eneste passende nylondimser jeg havde i min rodekasse.

Hvis du kikker lidt på de billederne og beskrivelserne under billederne, håber jeg, at det fremgår, hvordan holderen til træbrikkerne under slibningen med bænksliberen er fremstillet.

Holderen er konstrueret således, at bænksliberens slibebånd skal bevæge sig i retning mod metalforbindelsespladen, således at træbrikken under slibningen trækkes mod de to faste endestop.

Den seneste modifikation (figur 7) viste sig at gøre det meget nemmere, at anvende holderen. Med de to fordybninger er det meget nemmere, at holde igen når båndpudserens sandpapir forsøger, at trække holderen ud af hånden.

Figur 7. Det viste sig under afprøvning af holderen, at det var svært at holde fast på den under slibningen.

Derfor blev der slebet en fordybning på ydersiden af begge armene, således at det blev lettere, at holde igen på trækket fra båndsliberen under slibningen.
Figur 8. Der slibes...
Tilbage til toppen
Opskæring og slibning af brikker af Guldregn
Tørring og overfladebehandling af træbrikkerne
Fremstilling af stativ til træbrikkerne
Fremstilling af holder til slibning af træbrikkerne
Gode råd om fremstillingen af træbrikker
Om anvendelsen af træbrikkerne
































































































































































 

Lidt om anvendelse af træbrikkerne

Revnet træbrik på grund af uhensigtsmæssig anvendelse. Tænk på af brikken er af træ og ikke af et kunstmateriale som keramik, plast eller gummi.
Vi fik en foræret en orkide i en sortmalet lerpotte (viste det sig - vi troede, at potten var med glasur) i forgårs. Den blev anbragt på en af træbrikkerne, som - ligesom vores øvrige brikker - har været i brug i vel et års tid til duggede dåseøl, kaffe- og tekopper, børnebørns saftevandsglas (ofte med en del saftevand også uden på glasset) mv. Både inden- og udendørs uden at vi har set brikker, der er revnet.

Men som du kan se af billedet, kan det altså ske. Sandsynligvis fordi lerpotten har holdt oversiden af brikken fugtig i flere døgn, så fugten til sidst er trængt igennem overfladebehandlingen og har bevirket, at træet har udvidet sig og til sidst er revnet.

Og det er en ganske bred revne, som ser ud til - tror jeg - at være et resultat af opbyggede spændinger gennem nogen tid, som så til sidst er udløst ved en "eksplosion" - sådan lidt jordskælvsagtigt. Det ligner ikke en revne, der langsomt har udvidet sig (hvordan det så ellers ser ud).

Så jeg tror ikke det er et generelt problem, men noget der skal tages hensyn til ved anvendelsen af brikkerne: De duer ikke som underskåle til potteplanter i lerpotter - og andre ting, der permanent er fugtige. Husk på, at det ikke er plastik de er lavet af, men af naturmaterialet: Træ.

Tilbage til toppen
Opskæring og slibning af brikker af Guldregn
Tørring og overfladebehandling af træbrikkerne
Fremstilling af stativ til træbrikkerne
Fremstilling af holder til slibning af træbrikkerne
Gode råd om fremstillingen af træbrikker
Om anvendelsen af træbrikkerne
















































































 

Gode råd om fremstillingen af træbrikker

Opstilling til affasning af de skarpe barkkanter: En gammel boremaskine monteret i en stand med en 50 mm sliberondel, korn 240
Sandpapiret på båndpudseren tilstoppes ret hurtigt af slibestøv - som kan fjernes med en stump hård gummiplade.
Jeg har nu fremstillet omkring 200 træbrikker af Guldregn. Det har givet mig nogle erfaringer, som måske kan være nyttige, hvis andre skulle få lyst til at gøre det samme.

Larvegnav:
Den ene af Guldregngrenene var fuld af gange (fra Barkbillelarver?) med ovalt tværsnit både i kerneveddet og i bark og vækstlag. De alleryderste millimeter af barklaget var heldigvis intakte.

Efter den første slibning med korn 80 sandpapir for at fjerne sporene efter båndsavningen, blev træbrikkerne lagt i Danish Oil fortyndet med 20% terpentin. Formålet var, at stabilisere det angrebne træ idet olien trængte ind i savsmuldet fra larvegnavet og andre "løse" områder af træbrikken.

Efter hærdning af olien (3-4 dage) blev de værste huller i eller umiddelbart under barken fyldt med sort reparationslim fra: Bøgh Consult og skiverne slebet igen, denne gang med korn 120 og oliebehandlet endnu engang.

Man kan naturligvis diskutere om ovale kanaler i træbrikker efter barkbillelarvernes aktiviteter er en fordel eller en ulempe for træbrikkerne. Personlig mener jeg, at det føjer en ekstra kvalitet til brikkerne. Andre ville formentlig/sandsynligvis have kasseret den angrebne guldregnegren.

Holderen til slibning af brikkerne:
Jeg har allerede beskrevet fremstilling af holderen til slibning; men vil her gerne slå fast, at uden denne eller en lignende holder er det ganske enkelt umuligt at slibe 200 træbrikker uden at miste huden på samtlige fingre.

Holderen fungerer ganske enkelt fremragende: Det er nemt at montere træbrikken i holderen, brikken holdes urokkelig fast med et moderat tryk på de to arme, fordybningerne på ydersiderne forhindrer, at holderen trækkes ud af hånden under slibningen. Alt i alt en perfekt løsning.

Oliebehandlingen:
Behandlingen med Danish Oil foregik ved at anbringe seks skiver ad gangen i en flad bakke med olie, så alle skiver var dækket af olien. Efter 5-10 min. blev de seks skiver anbragt lodret i en metalholder (egentlig beregnet til afkøling af ristet brød) for at dryppe af. Efter yderligere 10 min. blev skiverne aftørret og anbragt opret i stativet med riller mens olien hærdede (2-3 dage).

Denne fremgangsmåde sikrer, at hele brikken bliver stabiliseret ved at blive nedsænket i olien mellem hver slibning og først slebet videre, når olien er hærdet helt færdig. Oliebehandlingen blev gentaget efter slibning med korn 240 og til sidst med korn 400.

Diverse problemer:
Det viste sig overraskende svært, for ikke at sige næsten umuligt, at opnå en helt jævn overflade på træbrikkerne. Guldregn er ret hårdt træ, hvilket betyder, at bortslibning af selv mindre "lave" områder kræver at hele overfladen afslibes, som tager lang tid, hvis overfladen skal være helt "perfekt".

Løsningen blev, at mindre områder blev efterladt, som de var. De lave områder kan kun erkendes på deres ændrede reflektion af overfladen i stærkt lys. Så selvom begreber "godt nok" ikke just er noget, som jeg er tilhænger af, må man jo også være realistisk.

Det er nok også tvivlsomt om eventuelle kunder er villige til at betale prisen for helt perfekte træbrikker til deres kaffekopper og duggede ølflasker.

Eftertanker:
I bagklogskabens lys viste det sig, at projektet med fremstilling af træbrikkerne var en del mere omfattende, end jeg havde forestillet mig, da jeg begyndte. Skal man fremstille mere end nogle få brikker, vokser kravere til hjælpeforanstaltninger ret voldsomt. Og uden diverse hjælpeværktøjer vil jeg sige, at projektet knap er umagen værd - men mindre altså man er villig til at tilbringe mange uger med at fumle rundt med ømme fingerspidser og træbrikker over det hele...

Og slutresultatet er jo "blot" nogle skiver af en gren, som er pudset og olieret - og det lyder jo ret nemt...

Tilbage til toppen
Opskæring og slibning af brikker af Guldregn
Tørring og overfladebehandling af træbrikkerne
Fremstilling af stativ til træbrikkerne
Fremstilling af holder til slibning af træbrikkerne
Gode råd om fremstillingen af træbrikker
Om anvendelsen af træbrikkerne
















































































besøg siden 2014 =