Grovdrejning af grønt træ...

Løsningen på tørreproblemet er at grovdreje skålen mens træet er grønt (i.e inden tørringen), tørre den i en mikrobølgeovn til en fugtighed på < 10% og så dreje skålen færdig efter tørringen - hvilket selvfølgelig gør hele operationen en del mere besværlig.

Man kan slippe lidt nemmere om ved problemet ved at dreje skålen helt færdig inden tørringen i mikrobølgeovnen.

Resultatet bliver en oval skål, som i mange tilfælde er smuk og særpræget. Desværre buler begge de to modstående steder på den ovale skål op, hvor marven af træet befinder sig.

De skåle som jeg foreløbig har lavet i én drejning, har jeg ladet oversiden beholde sine to buler. Senere vil jeg - måske - forsøge, at dreje / slibe forhøjningerne væk, så randen af den ovale skål bliver plan, mens selve skålen bevarer sin ovale facon.

I den seneste tid (juni-juli 2014) har jeg grovdrejet 18 ahornskåle, 18 bøgeskåle og er netop færdig (13. september 2014) med at grovdreje de 42 fuglekirsebæremner, der stammer fra det store træ, vi selv fældede i december 2013 i skoven bag vores hus.

Du kan se en illustration af en grovdrejning af en stor skål på dette slideshow.
















































































 

Bearbejdning af grønt træ inden grovdrejning

Inden grovdrejningen er det hensigtsmæssigt, at tildanne træklumpen så den bliver nogenlunde cirkulær og dermed lidt nemmere at forme i drejebænken. Til at fastholde træklumpen mens jeg saver med kædesaven anvender jeg en solid og tung blok til at holde træstykkerne fast.

Designet af blokken med den store skruetvinge er ændret flere gange undervejs. Den viste løsning med skruetvingen anbragt midt under bordet fungerer upåklageligt.

Detaljer af savebordet: På det venstre foto ses, at den tunge og uhåndterlige skruetvinge hviler på en plade under bordet. Billedet i midten viser udfræsningen i bordet, der tillader, at skruetvingen kan flyttes frem og tilbage. Billedet til højre viser hvorledes mindre træstykker kan fastholdes ved at lægge et bræt hen over stolpestykkerne. Stolpestykkerne kan let udskiftes, når de er savet tilpas meget i stykker.

Julegaveønsker
Jeg er efterhånden blevet klar over, at det jeg på indeværende tidspunkt mangler i min "skålefabrik" er en båndsav. Den grove tildannelse af kævlerne fungerer fint med kædesaven; men selv med den mest omhyggelige tildannelse med kædesav er der stadig kanter og hjørner, som er besværlige/tidskrævende at fjerne ved grovdrejningen.

Det gælder særlig mindre/små emner, som ikke kan fastholdes i den holder til kædesaven, som er vist ovenfor.

Desværre skal båndsaven kunne håndtere træstykker 25-30 cm i højden (når de ligger ned), hvilket betyder, at prisen på båndsaven stiger. Jeg har kikket på flere egnede modeller, deriblandt en fransk LUREM JS 470 til ca. 9.000 kr, som kan gabe over hele 46 cm - og som ser meget fornuftig ud (på brochuren altså...).

Mit andet ønske er en spånsuger, som har en større kapacitet end den JET DC900 jeg i øjeblikket anvender. Her kunne den Tjekkiske ADAMIK FT 200 SF til små 4.000 kr. være en mulighed. Den gamle JET spånsuger kunne så anvendes til båndsaven.

















































































 

Grovdrejning af grønt træ

I løbet af sommeren og efteråret har jeg tildannet emner til den første drejning (grovdrejning). Efter kævlerne er delt på langs og de værste hjørner og buler savet væk med kædesaven er de enkelte tildannede emner anbragt i hver sin skraldepose, som er lukket med en plastclips. Dette er nødvendigt for at undgå, at emnerne tørrer - og revner.

Det er efter min erfaring vigtigt, at emnerne ikke efterlades i længere tid (dage) udenfor plastposen. Kan grovdrejningen ikke gøres færdig inden sengetid, trækkes plastposen over emnet mens det stadig sidder i drejebænken og fjernes først, når drejningen genoptages. Rationalet er, at give emnet til til at udligne forskelle i fugtindhold for dermed at reducere risikoen for revnedannelse under opbevaring og bearbejdning.

Blandt de træsorter, der (vinteren 2015 - 2016) er gjort klar er: Ahorn, Fuglekirsebær, Taks, Guldregn, Elm (?), Rødel, Blomme, Platan, Cypres. I alt har jeg forberedt ca. 50 emner, som i øjeblikket bliver grovdrejet og tørret.

Samling af grovdrejede og tørrede ahornskåle fra sidste vinter (2014 - 2015), klar til at blive drejet færdige og slebet.
Du kan se nogle af de skåle, som er grovdrejede i denne vinter i dette slideshow. Der er blandt andet skåle af Elm, Rødel, Ahorn, Taks samt de sidste Fuglekirsebær. Der mangler stadig omkring 20 skåle af Platan, Guldregn, Svedskeblomme, Rødel samt Cypres, som er tildannet med kædesaven, men endnu ikke grovdrejet (januar 2016).















































































 

Tørring af grovdrejede skåle i mikrobølgeovn

Jeg er efterhånden blevet klar over, at tørring af træ i mikrobølgeovn er noget af en kunstart, som jeg desværre endnu ikke mestrer helt. Mine erfaringer til dato er hovedsagelig baseret på tørring af de grovdrejede kirsebærskåle. Nogle observationer - som andre muligvis kan have glæde af - er det dog blevet til:

Opbevaringen af halverede kævler i plastaffaldssække (ca. 5 halv-kævler i hver sæk) betyder ikke at træet ikke tørrer under opbevaringen. Fugtigheden kondenserer på sækkens inderside om natten, når temperaturen er lavest og samles i bunden af sækken - og fjerner dermed gradvist en del af det frie vand i træet.

Groft tildannede Fuglekirsebær emner i lukkede plastaffaldssække.
Til slut begynder det bundne vand tilsyneladende også at fordampe i de øverste halv-kævler med revnedannelse som resultat.

De 9 måneder mine sidst grovdrejede emner blev opbevaret i plastsækkene var længe nok til, at enkelte af emnerne (15-20%) var revnede og dermed uanvendelige til skåle.

En løsningen er formentlig, at opbevare hver halv-kævle i sin egen plastpose. Plastskraldeposer (hvis emnerne ikke er for store) er velegnede og kan lukkes med en plastklemme.

Alternativt kan man vente med at opdele træet i kævler og halv-kævler indtil man er klar til at grovdreje dem. Opbevaring kævlerne beskyttet af Anchorseal på begge endeflader fungerer fint i en begrænset tid - hvorefter kævlerne begynder at revne - på trods af forseglingen med Anchorseal.

Her er en af de revnede skåle havnet i brændeovnen. En frustrerende metode til brændeproduktion...
En meget irriterende ting er, at nogle emner er tæt på at revne efter opbevaringen i plastsækken uden at det kan ses på dem. Først når grovdrejningen starter - eller senere, når de tørres i mikrobølgeovnen, revner de og forvandles dermed til pejsebrænde.

Katastrofale revner, der forvandler bøgeskålen til brænde
Tilsvarende skål, men malet med Anchorseal umiddelbart efter grovdrejning. Her er ingen revner overhovedet.













Jeg har ikke endnu fundet nogen anvendelig metode til at undgå dette problem - udover hvad der er beskrevet ovenfor.

Selv med meget forsigtig tørring i mikrobølgeovnen (300 Watt i 2 min per cyklus) sker det ind imellem, at enkelte af skålene revner.

Den mest sandsynlige årsag er formentlig, at det er skader opstået under opbevaringen i plastskralde-poserne; men som ikke kan erkendes før det er for sent.

For at forebygge revnedannelse under grovdrejningen, blev kernetræet i de sidste skåle malet med Anchorseal på begge endetræsider så hurtigt, det kunne lade sig gøre: Så snart skålen var grovdrejet på ydersiden, blev de to endetræflader malet med Anchorseal. Også de indvendige kernetræflader blev malet med Anchorseal, så snart skålen var udhulet.

Som det ses på de to billeder reducerer Anchorsealbehandlingen af kernetræet tilsyneladende revnedannelse meget effektivt.

Tørringen i mikrobølgeovnen skete over flere uger med en kort tørring (300 Watt i 2 min) efterfulgt af én til to dage i lukkede plastposer for at lade fugtigheden komme i ligevægt i skålen.

Af samme grund blev tørringen i mikrobølgeovnen først påbegyndt én til to dage efter grovdrejningen for at lade fugtigheden i den grovdrejede skål komme i ligevægt (i en lukket plastpose) inden tørringen startede.

Diagrammet nedenfor viser vægtfaldet i løbet af tørringen i mikrobølgeovnen. Skålene blev vejet på en digital køkkenvægt og tallene indført i et regneark.

Når vægten ikke længere faldt, blev fugtindholdet i skålene målt med en fugtmåler (Moisture Meter, MD-2G, PSI Woodworking).

Træets vægt i gram under tørring i mikrobølgeovn
Når fugtindholdet var faldet til under 10%, blev de grovdrejede skåle opbevaret ved normal stuetemperatur og relativ luftfugtighed.

Afslutningsvis kan man konkludere, at tørring af grønt træ er den mest besværlige del af drejeprocessen. Det er højst utilfredsstillinde at måtte erkende, at der er flere variable i spil, end det er muligt at kontrollere. Forhåbentlig bliver jeg klogere med tiden.

Jeg bør vel også gøre opmærksom på, at min beskrivelse primært er baseret på træ fra Fuglekirsebær og svampeangrebet Ahorn. Hvordan andre træsorter vil opføre sig, har jeg endnu tilgode at opdage.

Du kan se et eksempel på grovdrejning af en stor skål på dette: slideshow.







Modificeret udgave af tørring i mikrobølgeovn - uden mikrobølgeovn...
På det seneste har jeg forsøgt mig med en lidt mere enkel udgave af tørring i mikrobølgeovn:

De grovdrejede skåle er simpelthen taget ud af plastskraldeposen og anbragt i værkstedet på nogle lister, så skålens bund er fri af bordet. Efter nogle timer (op til 6-10) er skålene igen anbragt i plastposen.

Samling af grovdrejede skåle under lufttørring i værkstedet
Denne operation har jeg gentaget hver anden dag (eller med længere mellemrum) indtil fugtindholdet er faldet til under 10%. Tiden mellem "luftning" af skålene er vigtig (tror jeg) for at sikre, at den tilbageværende fugtighed i skålen får tid til at fordele sig i hele skålen.

Indtil videre ser det ud til, at metoden fungerer lige så godt som tørring i mikroovnen, men er meget nemmere at håndtere:

Det tager tid, at anbringe skålene - en ad gangen - i ovnen i 3-4 minutter, tage dem ud, lade dem afkøle og endelig igen anbringe dem i plastposen. Foreløbig har jeg 20 grovdrejede 20 skåle, som skal tørres...

Halvdelen de af grovdrejede og tørrede skåle. Efter adskillige uger i fri luft i nogle timer ad gangen blev skålene tørret færdig i mikrobølgeovnen: 2 x 440 Watt i tre minutter for de store skåle og 2 x 440 Watt i 2 minutter for de mindre. Samtlige skåle har nu mindre end 10% fugtindhold og kan opbevares uden plastposer.
Du kan se billeder af de grovdrejede skåle, som i øjeblikket (januar 2016) er ved at blive "lufttørret" på dette: slideshow. Billedet ovenfor viser de færdigtørrede skåle klar til at blive drejet færdig.

















































































 

Beskyttelse af grønt træ mod udtørring med Vita-Wrap.

I den seneste tid er jeg begyndt at dække de grovdrejede skåles yderside straks efter afdrejningen med Vita-Wrap for at forhindre udtørring og dermed revnedannelse på ydersiden under udhulningen af skålen samt under den efterfølgende tørring i mikrobølgeovnen. Og det ser faktisk ud til at fungere ganske udmærket. Det er ikke min egen ide, men er blandt andet imspireret af: Robo Hippys og Tommy Akridge.

Effekten af husholdningsfilmen er nogenlunde den samme, som kan opnås med Anchorseal, men har adskillige fordele: Man slipper for det fedtede lag af Anchorseal, som senere muligvis forhindrer overfladebehandlingen (i.e., Danish oil) i at trænge ned i fine revner og sprækker i træer. I tilgift er det en meget nemt - og billig - løsning. Som endda bliver endnu mere økonomisk, hvis man deler den normale 30 cm brede folie i to halvdele (på drejebænken med et meget skarpt stemmejern for eksempel).

Under den efterfølgende tørring i mikrobølgeovnen (440 Watt i 2 - 4 minutter afhængig af skålens vægt) dannes stadig nogle få fine revner på indersiden, mens ydersiden af skålen - indtil videre - har været helt uden revner.

Min normale praksis med at lade skålene hvile et par dage mellem hver tur i mikroovnen i en plastpose gør, at de fine revner på indersiden forsvinder samtidig med at fugten i skålen normaliseres.

Jeg har anvendt metoden på Platan, Guldregn, Seljerøn og Svedskeblomme, i alle tilfælde med et meget tilfredsstillende resultat.

Indpakning af skålene med Vita-Wrap umiddelbart efter grovdrejning af ydersiden. Filmen bliver først fjernet når fugtigheden er redurecet til 8-9%.


















































































 

Tenon eller Recess?

Når ydersiden af skålen er grovdrejet, men inden den vendes og monteres i drejebænkens centrerpatron, skal man tage stilling til om der skal laves en recess eller en tenon.

En recess gør slutbearbejdningen af skålens bund lidt nemmere, mens bortdrejning af en tenon tillige kræver at der efterlades en forhøjet rand ved bortdrejning af den centrale del af bunden for at sikre, at skålen ikke vipper, når den er helt færdig.

Har man valgt at lave en recess, bliver den centrale del af bunden afdrejet, hvilket gør det lidt nemmere, at lave en passende rand som skålen kan stå på uden at vippe.

Med en tenon spændes centrerpatronens kæber sammen omkring tenonen hvorfor fastholdelsen ikke er afhængig af styrken af det omgivende ved

De øverste billeder viser to eksempler på tenons på en skål af Elm til venstre og på en skål af stærkt nedbrudt Ahorn til højre.

Skålen af Elm kunne lige så godt have fået en recess, idet veddet er sundt og uden svage punkter, mens den delvis nedbrudte Ahorn skål kun vil kunne fastholdes forsvarligt med en tenon.

Med en recess fastholdes skålen ved at centrerpatronens kæber åbnes, mens recessen i bunden af skålen holdes presses mod patronen. Det siger sig selv, at denne metode kræver, at det omgivende ved er tilstrækkeligt stærkt til at modstå kæbernes pres mod randen af recessen.

På billedet ovenfor ses nederst to eksempler på recesser. Til venstre ses en skål af Fuglekirsebær, hvor veddet er stærkt nok til at modstå presset, mens det er mere tvivlsomt, om ahornskålens recess (til højre), som har et svampeangreb, der løber tværs over recessen, er tilstrækkelig stærk til at fastholde skålen i patronen. Det betyder, at en recess i dette tilfælde muligvis er en dårlig ide.

Molboarbejde! - Når man forsent opdager, at en recess er en dårlig ide, fordi træet er for svagt til at modstå det udadgående pres fra centrerpatronens kæber. Ja, så er gode råd dyre: Enten er det brændeovnen - eller også den løsning, som er illustreret på billedet.

Nemlig at dreje en tenon/recess overgang af et stykke affaldstræ og lime overgangsstykket fast i bunden af recessen. Det er en god ide, at bore en tyndt hul hele vejen igennem overgangsstykket, så skålens centrum stadig kan identificeres.

Billedet til højre viser, hvordan overgangsstykket trykkes på plads af drejebænkens pinol, mens limen (ekspanderende polyuretanlim) tørrer.
















































































 

Pas på søm!!!

Jeg opdagede desværre for sent, da jeg forberedte en kævle til grovdrejning af en taksskål, at takskævlen indeholdt et søm, fuldstændig begravet i veddet i den gamle Taks.

Det ødelagde min kæde på kædesaven under tildanning af træstykket, men uden at jeg registrerede andet, end at kædesaven pludselig begyndte at save et buet spor i stedet for det lige snit, den normalt skærer.

Havde jeg tænkt mig lidt om, havde det været nemt, at opdage grunden: Når man fælder træer her på egnen (i Flintinge) er det desværre ikke ualmindeligt, at kæden rammer en "skjult" flintesten, som på 2 sekunder ødelægger tænderne på den side af kæden, der ramte flintestenen. Derefter saver kædesaven buede spor - hvis den ikke er gået helt i smadder og slet ikke kan skære.

Det er i øvrigt ofte vanskeligt/umuligt at file en savkæde op efter kontakt med en flintesten eller et søm.

Det var først, da jeg var ved at montere flangen på emnet, at jeg opdagede en reflektion af noget blankt, hvilket viste sig at være hovedet af sømmet, som var blankt efter mødet med kæden.

Jeg fik sømmet hevet ud og kunne glæde mig over, at drejestålene endnu ikke havde været i kontakt med sømmet.

Billederne viser øverst til venstre montering af flangen, til højre det famøse søm trukket halvt ud og nederst den store taksskål delvis grovdrejet i bunden. Skålen er så stor (26-27 cm i diameter), at den er tæt på maksimum for drejebænken.
Mere om søm i grønt træ...
Den 23. november 2016, under grovdrejning af en skål af bornholmsk Røn hørte jeg nogle meget kraftige dunk, da jeg var nået til at udhule skålen. Først troede jeg, at det var en meget hård knast, men ved er nøjere inspektion af indersiden fandt jeg et blank, ca. 2x2 millimeter stort tværsnit af et søm.

Til min overraskelse havde sømmet ikke forårsaget synlige skader på drejestålet (en fingernail bowl gouge fra Robert Sorby). Jeg havde egentlig ventet at se dybe hak i skæret, men tilsyneladende er HSS stålet så hårdt, at det kan skære igennem sømmet uden at tage alvorlig skade.

Det samme gælder desværre ikke for de "hobby" kædesavsklinger, jeg anvender til den grove tildannelse af kævlen. Hvordan båndsavens savklinge vil klare et søm, har jeg endnu til gode at opdage.

Billederne viser fire stadier i operation "fjernelse af søm" fra indersiden af en skål af grønt træ.
Som billederne ovenfor viser, var dette søm særdeles ondskabsfuldt, idet sømhovedet befandt sig mod ydersiden af skålen, dybt begravet i træet, hvilket gjorde det umuligt uden videre at trække sømmet ud.

Løsningen var at bore nogle huller (5 mm) langs sømmet, så sømmet til sidst løsnede sig og kunne fjernes. Heldigvis befandt sømmet sig i "midten" af skålen, så operationen ikke påvirkede skålens kant eller bund.















































































 

Grovdrejning af næste serie af skåle

I øjeblikket er i gang med at grovdreje skåle af Valnød og bornholmsk Røn. Takket være min båndsav, som jeg er blevet meget glad for - selvom det er en forholdsvis billig maskine (kr. 4.400, frit leveret) fra Harald Nyborg, så fungerer den udmærket, selv med 190 mm tykke emner, det største den kan magte.

Billederne nedenfor giver forhåbentlig et indtryk af størrelsen på træklodserne.

En stor klump (10 kg) Valnød monteret i JET 1221 VS drejebænken. Diameteren er 295 mm hvilket er det største, der kan drejes med en frigang på 300 mm.

På trods af størrelsen er der ingen slinger i valsen. Drejebænken er overraskende stabil og klarer uden problemer drejning af skåle i denne størrelse - og vægt. Hastigheden var ca 800 - 900 rpm.

Her er valnøddeklodsen drejet jævn på ydersiden og mangler kun en tenon og at blive vendt, før klodsen er klar til at blive udhulet. De lyse partier er splintved og det mørke kernetræet.
Her er udhulningen i gang (på en tilsvarende klods af Valnød. Jeg glemte at fotografere den foregående klods). Der er et usædvanlig smukt spil i årerne. Glæder mig til at dreje skålen færdig, når den er tør om et par måneder.
Jeg er nu færdig (den 15. december 2016) med grovdrejning og tørring af 65 skåle af Valnød, Ask, Taks, Birk, Svedskeblomme, Platan og Guldregn og glæder mig efter de mange måneders forberedelse til i den kommende tid at begynde på at dreje skålene færdig. Grovdrejning og tørring er jo ikke det just mest spændende del af processen.















































































 

Warping - eller deformation - af træ efter tørring

En vigtig egenskab ved træ er det under tørringen vrider/slår sig. Graden af vridning afhænger i høj grad af, hvilken træsort det drejer sig om. Blandt de træsorter jeg indtil videre har erfaringer med skål bornholmsk Røn alle rekorder. Skålen på billederne herunder (220 mm i diameter efter færdigdrejning) endte efter tørringen med at have næsten 15 mm forskel mellem den længste og den korteste indre diameter

Tenonen var så oval, at det var nødvendigt først at dreje den cirkulær, før den kunne monteres i drejebænken.
Meget oval skål af bornholmsk Røn efter grovdrejning og tørring. Heldigvis havde jeg afsat rigelig plads til deformationen under tørringen. Det er virkelig surt, at ende med en grovdrejet skål, som efter tørring kun kan færdigdrejes til en skål, der kun har sider på to modstående flader.
Med andre træsorter er deformationen kun marginal. Det gælder for eksempel Platan og Taks, der kun skifter facon i moderat grad under tørring.

Så et godt råd er, at afsætte rigelig plads under grovdrejningen hvis man ikke er fortrolig med træsorten.

Det er trods alt bedre at være nødt til at dreje lidt mere af under færdigdrejningen end at fremstille drejet pejsebrænde.















































































besøg siden 2014 =