Noter og strøtanker



Dette afsnit vil jeg bruge til at berette om forskellige hændelser, som jeg selv har lært af - og som andre måske også kunne have fornøjelse af at læse om.

Blandt andet om det begravede søm på billedet til venstre, som dukkede op under udhulning af skål af bornholmsk Røn. Rønnen havde en fortid som vejtræ på en villavej i Ishøj, der på grund af nedgravning af nye forsyningsledninger måtte lade livet.

Belært af mine tidligere erfaringer med gamle træer, der har groet nær menneskelig bebyggelse, er der en vis risiko for, at opslag om bortløbne husdyr, meddelelser om lokale arrangementer og stjålne cykler bliver sat fast med et par søm.

Og når opslaget er væk, sidder sømmene tilbage, mens træet vokser videre og til sidst begraver sømmene i veddet.

Jeg kan oplyse, at en kædesavsklinge normalt ikke overlever kontakten med et søm, mens drejestål i de to tilfælde jeg har været ude for, ikke tager så meget skade, at det ikke kan klares med en normal skærpning af stålet.
















































































 

Om savebordet til kædesavning

Den solide og tunge blok jeg bruger til at holde træstykkerne fast, mens jeg tildanner dem med kædesaven. Designet er ændret flere gange undervejs, men denne løsning med skruetvingen anbragt midt under bordet fungerer upåklageligt.

Detaljer af savebordet: På det venstre foto ses, at den tunge og uhåndterlige skruetvinge hviler på en hylde under bordet. Billedet i midten viser udfræsningen i bordet, der tillader, at skruetvingen kan flyttes frem og tilbage. Billedet til højre viser hvorledes mindre træstykker kan fastholdes ved at lægge et bræt hen over stolpestykkerne. Stolpestykkerne kan let udskiftes, når de er savet tilpas meget i stykker.

Om forberedelserne til vinterens drejning:

I løbet af sommeren og efteråret har jeg tildannet emner til den første drejning (grovdrejning). Efter kævlerne er delt på langs, er de værste hjørner og buler savet væk med kædesaven og de enkelte tildannede emner anbragt i hver sin skraldepose, som er lukket med en plastclips. Dette er nødvendigt for at undgå, at emnerne tørrer - og revner.

Det er efter min erfaring vigtigt, at emnerne ikke efterlades i længere tid (dage) udenfor plastposen. Kan grovdrejningen ikke gøres færdig inden sengetid, trækkes plastposen over emnet mens det sidder i drejebænken og fjernes først, når drejningen genoptages. Rationalet er, at give emnet til til at udligne forskelle i fugtindhold for dermed at reducere risikoen for revnedannelse under opbevaring og bearbejdning.

Blandt de træsorter, der er gjort klar er: Ahorn, Fuglekirsebær, Taks, Guldregn, Elm (?), Rødel, Blomme, Platan, Cypres. I alt har jeg forberedt ca. 50 emner, som i øjeblikket bliver grovdrejet og tørret.

















































































 

Reparation af mine elkædesave

Jeg har to elkædesave; En 25 år gammel Dolmar ES172A samt en forholdsvis ny Makita UC3530A. De er begge brugt meget og har fungeret pålideligt. På det seneste begyndte begge savene imidlertid, at opføre sig lidt mærkeligt. Normalt standser kæden nogle få sekunder efter kontakten er sluppet. Men nu fortsatte kæderne på begge savene med at køre frit, indtil farten var løbet af.

De to sektioner af Dolmarsaven er skilt af. Det viste sig, at det ikke er nødvendigt, at skille håndtaget ad. De fire skruer, som holder de to sektioner sammen, skal blot fjernes, hvorefter de to sektioner kan adskilles.
Elkædesave er forsynet med to kædebremser: En mekanisk som aktiveres, hvis saven kastes opad således, at bøjlehåndtaget rammer hånden. Denne bremse virkede fint på begge savene. Den anden bremse er elektrisk på begge mine save (hvordan denne funktion er udført på andre elkædesavfabrikater, ved jeg ikke) og - burde - standse kæden når kontaktes slippes.

Den fungerer ved, at ankeret kortsluttes, når kontakten slippes, hvilket inducerer en elektrisk "modstrøm" som bremser motoren (og kæden) i løbet af få sekunder.

Ifølge manualen skyldes dette problem, at kullene er slidte. Så jeg fandt - og bestilte - nye kul til begge maskiner på nettet hos: http://www.elektronico.dk. Det viste sig i øvrigt, at Dolmar var opkøbt af Makita, så denne forhandler havde reservedele til begge maskiner.

Desværre gjorde det ingen forskel på bremseproblemerne. Kæden fortsatte stadig med at løbe farten af sig uden bremse på begge maskiner.

Jeg kontaktede Makitas danske serviceafdeling, som fortalte, at det sandsynligvis skyldtes, at ankeret var slidt/snavset og burde drejes/slibes af.

Jeg løsnede derfor de fire skruer, som holder motor og den forreste del af saven (med gear og kædehjul) sammen, trak de to dele fra hinanden og tog ankeret ud (husk at fjerne kullene inden!!).

Ankeret blev monterede i drejebænken og kommutatoren slebet med korn 400 smergellærred. Spidshjulet sidder løst og kan vendes, således at ankeret kan monteres i centrerpatronen.

På billedet ses, hvordan ankeret er monteret i drejebænken. Læg mærke til hvor sort kommutatoren er, inden den blev slebet af. Insertet nederst til venstre viser kommutatoren efter slibning med korn 400 smergellærred.


Endelig skiftede jeg kædetandhjul, kobling og filtpakning på den gamle Dolmar kædesav med nye reservedele fra: http://www.kettensaege-shop24.de/.

Og til min store tilfredshed fungerer begge elkædesavene nu som nye. Den samlede udgift til reservedele beløb sig til ca. kr. 500 - og kunne være blevet et par hundrede kroner mindre, hvis jeg havde købt alle reservedelene på én gang - og i Tyskland.

















































































 

Udvidelse af maskinparken

Jeg er efterhånden blevet klar over, at det jeg på indeværende tidspunkt mangler i min "skålefabrik" er en båndsav. Den grove tildannelse af kævlerne fungerer fint med kædesaven; men selv med den mest omhyggelige tildannelse med kædesav er der stadig kanter og hjørner, som er besværlige/tidskrævende at fjerne ved grovdrejningen.

Det gælder særlig mindre/små emner, som ikke kan fastholdes i den holder til kædesaven, som er vist ovenfor.

Desværre skal båndsaven gerne kunne håndtere træstykker 25-30 cm i højden (når de ligger ned), hvilket betyder, at prisen på båndsaven stiger. Jeg har kikket på flere egnede modeller, deriblandt en fransk LUREM JS 470 til ca. 9.000 kr, som kan gabe over hele 46 cm - og som ser meget fornuftig ud (på brochuren altså...).

Scheppach båndsaven i fuld figur. Det tog lidt tid at samle og justere saven, men samlet set virker kvaliteten ganske god til en pris på kr. 4.700.
Mit andet ønske er en spånsuger, som har en større kapacitet end den JET DC900 jeg i øjeblikket anvender. Her kunne den Tjekkiske ADAMIK FT 200 SF til små 4.000 kr. være en mulighed. Den gamle JET spånsuger kunne så anvendes til båndsaven.

8. februar 2016: Omsider har jeg fået taget mig sammen til at anskaffe en båndsav - efter mange overvejelser om den nu også er pladsen og pengene værd.

Det endte med at blive en Schleppach Basato 3h vario, som både er til at betale og som - forhåbentlig - opfylder mine forventninger. Den er ikke i samme kvalitet som mine øvrige maskiner, men i betragtning af at den kun skal bruges til at save emnerne til drejebænken runde/cirkulære, er den forhåbentlig ok.

Det vil nok kræve, at der laves et styr, som fastholder træblokkens centrum mens der saves langs periferien, se: Styr til båndsav

Den nye Scheppach båndsav i værkstedet. Der efterhånden lidt trangt, men jeg nænnede ikke at placere den fine sav i carporten. Det gør det også lidt nemmere at tilslutte båndsaven til støvsugningen.

















































































 

Mere lys på drejebænken

Jeg er blevet smertelig klar over, at man med alderen har brug for stadig stærkere lys på arbejdspladsen. Derfor har jeg længe spekuleret over, hvordan man bedst - og billigst - kunne forsyne arbejdspladsen med kraftigt lys, som ikke blænder eller på anden måde generer, men som kun fjerner tusmørket omkring drejebænken.

Vi investerede for flere år siden i Philips 3W LED spots - svarende til 35W halogen spots - i køkken, bryggers, bad i vores hus. For et halvt års tid siden skiftede vi samtlige LED spots med nye 5.5W spots med et lysudbytte svarende til en 50W halogen spot. Jeg havde derfor 25 gamle 3W LED spots liggende.

Jeg købte fatninger til 20 LED spots og lavede en plade med plads til 20 spots i to rækker hver med 10 fatninger.

Billedet viser spånpladen med de 20 fatninger arrangeret i to rækker. På undersiden er lavet fire udfræsninger til ledningerne. Når alt er forbundet (i.e., loddet sammen), fyldes udfræsningerne i pladen med silikonefugemasse, så samlingerne er beskyttede mod berøring.
Planen er så at forbinde alle fatningerne og konstruere et ophæng, der kan anbringe lyspladen under loftet over drejebænken.

Forhåbentlig vil dette arrangement resultere i en kraftig, ensartet belysning af drejebænken og omegn - uden at være i vejen.

Her er den færdige lysplade monteret i loftet over drejebænken.
Det samlede Watt forbrug for lyspladen vil være omkring 60 Watt, med et lysudbytte svarende til en 700 Watt halogenlampe (20 x 35W). Og er det for lidt, kan LED spottene erstattes med 50W spots, så det samlede lysudbytte kommer til at svare til en 1.000 Watt halogenlampe leveret af LED spots med et forbrug på kun 100 Watt med minimal varmeudvikling.
Lidt om LED lamper...
I det hele taget er jeg meget glad for LED lamper. Vi har reduceret energiforbruget i huset til belysning ganske betragteligt ved at udskifte alle halogenspots samt næsten alle gamle glødelamper til LED lamper.

Der ganske vist en teoretisk reduktion af lyskvalitet (LED har normalt en dårligere RA værdi end glødelamper), men det er ikke noget, der umiddelbart kan erkendes (af os), så det er en pris, der er til at leve med.

Prisen på LED lamper er en hel del højere end på gammeldags glødelamper, men til gengæld er holdbarheden meget længere, så på langt sigt er det en meget god forretning.

Det er derimod endnu ikke nogen god forretning, at udskifte lysstofrør (og sparepærer) med LED rør og pærer. Prisen på LED rør er meget højere end på almindelige lysstofrør med kun en marginal gevinst i lysudbytte per Watt. Så denne udskiftning venter vi lidt med.

Ser man lidt mere konkret på økonomien ved at skifte fra glødelamper til LED lamper, ser regnestykket (et eksempel) således ud: På en 8 timers arbejdsdag vil det koste ca. 13 kroner at have en 700 Watt halogenlampe tændt, mens udgiften til en tilsvarende LED lysplade vil være ca. 1,3 kroner (ved en kW pris på 2.3 kroner), i.e., en besparelse på 11,7 kroner. På et år (hvis man for eksempel arbejder 200 dage om året) vil beløbet være 2.300 kroner.

Det vil sige, at under disse forudsætninger vil indkøbet af LED pærerne være tjent ind allerede det første år. I hvert af de efterfølgende år vil man kunne putte over 2.000 kroner i lommen. Levetiden for LED spots opgives til 25.000 timer (hvordan man ellers har beregnet denne værdi?) svarende til 15 år under de givne forudsætninger. Så alt i alt er det en meget god forretning at foretage denne udskiftning. Og nej, jeg er ikke ansat i et firma, der sælger eller producerer LED lamper.















































































 

Nye boremaskiner

De to nye Fein boremaskiner, den hurtige forrest i billedet. Bemærk kraven på sidehåndtaget nederst til venstre, som senere blev drejet væk.
Min meget gamle AEG boremaskine var efterhånden begyndt at sige usunde lyde under slibning af skålene med de 50 mm sandpapirrondeller, jeg anvender til stort set al slibning af skålene.

Så da jeg så et tilbud på en Fein ledningsmaskine med ét gear slog jeg til og købte den. Den kører med omkring 1.500 rpm, hvilket er det samme som min gamle AEG - og virker fint som afløser for den slidte AEG.

Senere så jeg hos Dorch & Danola et tilbud på en 240V Fein boremaskine, med en maksimumhastighed på 4.000 rpm, men naturligvis med et noget mindre drejningsmoment.

Jeg var i tvivl om, rpm værdien var for høj og drejningsmomentet for lavt, men købte den efter nogen overvejelse alligevel.

Den blev indviet i dag (6. januar 2017) til ydersiden af den valnøddeskål, jeg arbejder med for tiden. Og den var virkelig pengene værd!

Slibning med rondellerne tager kun ca. den halve tid - og ikke nok med det, overfladen bliver også langt mere fri for cirkulære spor efter sandpapiret. Og drejningsmomentet var mere end rigelig til slibning med 50 mm rondeller.

Senere (8. januar) har jeg slebet yderligere to valnøddeskåle på ydersiden og er blevet meget overrasket over, hvor effektivt og pænt den nye hurtiggående (4.000 rpm) Fein boremaskine sliber. Jeg vil gætte på, at slibetiden reduceres til omkring en tredjedel - og samtidig er resultatet meget tilfredsstillende. Og slibespor er næsten usynlige selv ved korn 80 - 100.

Så selvom jeg er meget forsigtig med at anbefale løsninger til andre, så er en rondelhastighed på 4.000 rpm i alle henseender markant bedre end de 1.600 jeg hidtil har anvendt. Desværre findes der ikke mange - om nogen - "hobby" maskiner til 240V med så højt omdrejningstal, der ikke samtidig er kæmpestore og tunge. Fein maskinerne vejer omkring 1.7 kg, hvilket er fint til opgaven.

Jeg har drejet beskyttelseskraven af begge sidehåndtag (billedet ovenfor er taget før kraven var afdrejet på den nyeste maskine), så de ikke er i vejen, når indersiden af dybe skåle skal slibes.

Så selvom tidspunktet for sorte tal på bundlinjen i skålefabrikken i Krattet nu er rykket langt ud i en uvis fremtid, er jeg sikker på, at de to nye boremaskiner er en en meget god investering...

PS. Jeg får ikke provision af Fein...















































































besøg siden 2014 =