Overfladebehandling af skålene



For at sikre den perfekte overflade inden olieringen aftørrer jeg gerne skålen med en fugtig klud og sliber endnu engang. Når skålen er helt tør aftørrer jeg skålen igen med den fugtige klud, vender omløbsretningen på drejebænken og sliber endnu engang.

Når skålen omsider er færdigslebet med korn 400 eller - hvis man er meget perfektionistisk indstillet - korn 600 nærmer øjeblikket sig for den endelige belønning for måneders forarbejde med fældning af træer, opbevaring af kævlerne, tildannelse af emnerne, grovdrejning, grovslibning og den afsluttende finslibning, nemlig olieringen, som fremkalder forløbet af årerne i træet og afslører om arbejdet har været umagen værd.

Jeg har forsøgt med forskellige behandlingsmetoder som beskrevet i de følgende afsnit og er nået frem til, at behandling med Danish olie ikke alene er den letteste behandling, men også giver en meget smuk, ugiftig og forholdsvis robust overflade.

Behandlingen skal gentages - med en let slibning med ståluld 00 imellem - indtil træet er mættet og ikke længere suger under olieringen.

Endelig afsluttes den sidste oliebehandling med en aftørring/polering med en forvasket hvid tennissok og drejebænken på 800 - 1.000 rpm.
















































































 

Linolie

De første skåle blev overfladebehandlet med koldpresset linolie. Linolie har imidlertid den ulempe, at det er omkring en uge om at tørre, hvilket gør overfladebehandlingen til en meget langsommelig proces, da skålene skal behandles adskillige gange.

En af fordelene ved linolie er, at olie under hærdningen udvider sig, således at porer i overfladen af træet derfor lukkes.
















































































 

Danish oil

De senere skåle er behandlet med Danish oil, der er en hurtigtørrende blanding af en række forskellige komponenter, deriblandt en tørrende olie fremstillet ved presning af frøene fra det kinesiske Tung træ (Vernica fordii).

De færdigslebne skåle behandles 3-4 gange, hvoraf den første er den mest kritiske. Jeg har vedligeholdt et overskud af olien i omkring 30 min. både indvendig og udvendig på skålen. Derefter er overskuddet tørret af og skålen poleret på drejebænken ved ca. 1000 rpm.

Samling af færdige skåle behandlet med Danish oil Klik på billedet
Et par kommentarer til Danish oil: Oliens hærdning er en oxygenkrævende polymerisering som er meget temperaturafhængig.

Da olien kræver kraftig omrystning inden brug, er det en god ide dels at opbevare olien koldt (i køleskab), dels at bruge et syltetøjsglas med tætsluttende låg hvori der fyldes en mindre mængde fra den originale metalbeholder. Syltetøjsglasset opbevares også i køleskab.




To skåle af Bøg behandlet med Danish oil. Klik på billedet
I den første beholder jeg købte - og hvor jeg ikke var opmærksom på opbevaringsbetingelserne - begyndte olien at polymerisere i metalbeholderen, da der var ca. 1/3 tilbage og måtte kasseres.

Efter behandlingen med Danish oil er overfladen vandskyende og moderat resistent mod slid.

I følge oplysningerne på beholderen, er der ingen sundhedsskadelig effekter ved brugen af Danish oil til overfladebehandling af træ, der anvendes til fødevarer.



Skål af Ahorn behandlet med Tung olie adskillige gange med en afsluttende behandling med Danish oil. Klik på billedet
Som man kan se, hvis man klikker på billederne for at forstørre dem, giver Danish oil en meget flot overflade.

Olien er samtidig forholdsvis nem at behandle skålene med. Det er en fordel, for at sikre god indtrængning, at fortynde olien med 20% terpentin ved den første behandling.

De efterfølgende behandlinger kan ske med et døgns mellemrum. Jeg lader normalt skålen optage olien i ca. 30 minutter ved den første behandling, inden overskuddet aftørres omhyggeligt. Opbevares de behandlede skåle ved stuetemperatur kan tiden mellem behandlinger reduceres til 4 - 5 timer)
En advarsel
Man skal dog være lidt forsigtig her, idet olie der har været opbevaret i en åben beholder i mange timer (uden at være stivnet!), begynder at hærde relativt hurtigt, så olien efter 30 min allerede er så sej, at det er meget svært at fjerne overskuddet, hvis man venter i 30 min. Så følg processen omhyggeligt, at tør overskuddet af inden det er for sent.
Slibning af overfladen med grade 000 ståluld
Bryder man sig ikke om en helt blank overflade, men samtidig gerne vil have en robust overflade, kan man efterslibe overfladen let med fint, oliefrit ståluld (grade 0000) indtil den ønskede overfladeglans er opnået. Slibestøvet kan nemt fjernes fra overfladen med trykluft.
Opbevaring af Danish oil
Efter at have anvendt Danish oil indkøbt i 1 liter beholdere i et par år er jeg gået over til at købe en 5 liters dunk (og opbevare den koldt) og fylde en 1 liters beholder derfra. Årsagen er, at dunken skal rystes kraftigt, inden olien skal bruges. Ved hver omrystning mætter man hele indholdet i beholderen med luft.

Da hærdningen som nævnt sker ved reaktion med ilt, vil en reduktion af antal omrystninger samtidig forlænge holdbarheden af den tilbageblevne olie i beholderen. Så ved kun at ryste 5 liter beholderen fem gange i alt, og samtidig at aftappe et par dages forbrug fra 1 liter dunken håber jeg, at jeg kan undgå at olien hærder i beholderen.
Hvordan fjerner man hærdet Danish oil?
Når man overfladebehandler skålene mens de sidder i drejebænken, er det svært/umuligt at undgå, at der efterlades lidt Danish oil på centrerpatronens kæber. Glemmer man at tørre olien af igen med en terpentinklud, vil olien hærde og kan kun fjernes mekanisk - med mindre man griber til mere drastiske "opløsningsmidler", nemlig afløbsrens/kaustisk soda/ætsnatron/natronlud, som er en opløsning af natriumhydroxid (NaOH). Kæberne fjernes fra resten af centrerpatronen og anbringes med kæberne nedad i for eksempel Borup afløbsrens natten over.

Bagefter skylles kæberne omhyggeligt i vand og tørres med trykluft inden de igen monteres i centrerpatronen. Smør eventuelt rillerne på undersiden af kæberne med lidt konsistensfedt (en gammel tandbørste er god til at påføre fedtet). Vær forsigtig under håndtering af afløbsrens, det er meget stærkt ætsende og er ikke godt at få i øjnene (brug sikkerhedsbriller) eller på tøjet.

Skulle der ske uheld, er kuren, straks at skylle med vand i rigelige mængder i lang tid...















































































 

Tung oil

På det seneste er jeg begyndt på, at eksperimentere med overfladebehandling af skålene med den kinesiske Tung oil, som i modsætning til Danish oil, er en ren olie fremstillet af frøene fra tungtræet (Vernicie fordii) uden tilsætning af andre komponenter.

Du finder en meget interessant og læseværdig beskrivelse af Tung oil, som har været anvendt i Kina i flere tusinde år til overfladebehandling af træ, i denne artikel: Tung Oil: Debunking the Myths

Ulemperne ved behandlingen med tung olier er de samme som med linolie, nemlig den lange tørre- / hærdningstid. I modsætning til tørrende olie, hærder tung olie ved polymerisering af de langkædede fedtsyre molekyler, med α-eleostearic acid som den vigtigste, under optagelse af ilt. Denne proces er langsom, således at overfladebehandling med flere lag olie, vil vare flere uger.

Belønningen er en vandfast, robust overflade med en smuk glans - og som ikke med tiden gulner, hvilket kan have betydning med lyse træsorter som Ask og Ahorn.
Citat fra "Tung Oil: Debunking the Myths"
When using pure tung oil, you need several coats. It’s very important that you thin each coat with the first coat being the thinnest (I recommend 70 percent solvent). Each successive coat should be thicker (less thinned), and the last coat must be the thickest. Your thinner needs to be an organic solvent, one that is carbon based like turpentine, mineral spirits or the newfangled “citrus solvent”.

Every layer except the last must be sanded, so the next layer of tung oil will bond to the previous layer. Three hundred and twenty-grit sandpaper creates the “tooth” that grips the next layer. When sanding between coats, you have to go lightly or you will suddenly sand through one or more previous coats and you will have dreaded witness lines.

Getting good results requires using the right techniques and not being in a hurry. I would allow at least a week between coats, although I have heard of people doing it faster with good results. There are many other finishes better suited to a tight schedule; varnishes, lacquers, and even BLO
[Boiled Linseed Oil].

However, if you want to use oil, and you have some time to devote to the finish, pure tung oil is in a class by itself. There is no other drying oil that has the same resistance to water, mold, bacteria, yellowing, darkening, but offers strength and flexibility.


Referencer til overfladebehandling:
Jeg kan i øvrigt anbefale:
















































































 

Forskellige observationer

Her har jeg samlet forskellige observationer, jeg har gjort under overfladebehandling af skålene.

To af skålene som af forskellige grunde blev valgt som test skåle for mine forsøg med reparation af huller og sprækker med sort smeltelim, fremstillet specielt til reparation af skader i træ.

Reparationerne lykkedes ret godt, selvom forsøgene medførte adskillige afdrejninger af skålene, så væggene blev meget tynde, kun ca. 5 mm.

Da skålene alligevel var udvalgt som "forsøgsobjekter" besluttede jeg, at forsøge med overfladebehandling alene med tungolie.

Da olien viste sig at være længere om at tørre/hærde end min tålmodighed rakte til, gav jeg dem en afsluttende behandling med Danish oil. Resultatet var overraskende smukt. Årene blev fremhæver langt stærkere end med Danish oil alene, som billedet viser.

Skål af Ahorn behandlet med Tung olie adskillige gange med en afsluttende behandling med Danish oil. Klik på billedet
Skålen blev ret mørk, men med fin separation mellem årer og baggrund. Tungolien skulle ellers modvirke mørkning af træet, men måske den afsluttende behandling med Danish oil neutraliserer denne effekt?

En yderligere fordel var, at skålen tørrede/hærdede med den for Danish oil sædvanlige hastighed.

Nu er det lidt risikabelt, at drage konklusioner på baggrund af kun to skåle, så jeg planlægger i den nærmeste fremtid, at gentage forsøgene for at se om resultatet er reproducerbart samt for at undersøge, om virkningen er den samme på skåle af forskellige træsorter.


















































































besøg siden 2014 =