Færdigdrejning af skålene

Når skålene omsider er grovdrejet og tørret begynder den mest tilfredsstillende del af fremstillingen af den perfekte skål.

For det første er det meget tilfredsstillende, at se en samling emner, som ikke risikerer at revne hvis man ikke starter drejningen med det samme. De klargjorte emner kan opbevares i årevis under normale stue/værksteds betingelser, så der er ikke længere noget der haster.

Nu vokser træerne imidlertid ikke ind i himlen. Mange emner - ofte dem med de flotteste åretegninger - er langt fra homogene. Svampe- og bakterieangreb gør, at de grovdrejede emner efter tørring afslører områder med svækket ved ofte så svækket, at det (for mig) ikke er muligt, at opnå en glat overflade med de normale drejestål. Tear-outs kan blive meget omfattende - faktisk så omfattende og dybe at den efterfølgende slibning ville være umulig - og det selvom jeg anvender rageknivskarpe, nyslebne drejestål.

Som beskrevet nedenfor har jeg med held brugt min båndpudser (med korn 60 eller 80 slibebånd) til at bearbejde overfladen af skålen.

Denne side trænger efterhånden stærkt til en større revision. De fleste af emnerne er behandlet mere udførligt under menupunkterne: Tips, Tricks & Tools og Slibning - hvilket afspejler, at denne hjemmeside i høj grad fungerer som en notesbog, der beskriver mine erfaringer med fremstilling af drejede træskåle.

Og heldigvis bliver man klogere med tiden...
















































































 

Færdigdrejning af grovdrejede skåle

Som nævnt ovenfor kan de grovdrejede og tørrede emner uden problemer opbevares ved almindelig stuetemperatur og luftfugtighed i længere tid (år?).

Efter tørringen er skålene stærk deformerede, forskellen mellem den korteste og den længste diameter kan nemt være 1-1.5 cm for en skål af Fuglekirsebær, mens Ahorn skåle er mindre tilbøjelige til at ændre facon. Samtidig udvider de to kernesider af skålen sig mere end resten således, at der opstår to modstående pukler.

Det er derfor vigtigt ved grovdrejningen, at lade væggen af skålen være så bred (20-25 mm) at det er muligt at rette den cirkulære omkreds op ved færdig-drejningen.

Grovdrejede, tørre emner klar til færdigdrejning
Det gør færdig-drejningen lettere, hvis man først retter randen af skålen af ved at fjerne de to buler. Det gøres (min erfaring) lettest med et superskarpt bowl-gouge.

I det hele taget er det meget vigtigt ved drejning af tørt træ, at drejestålene er meget skarpe. Det kræver slibning adskillige gange ved færdig-drejning af en 250 mm skål.

Dette gøres efter min erfaring lettest med en forud indstillet slibeopsætning. Jeg anskaffede en True-Grind holder samt en korn 80 aluminiumoxide slibesten til bænksliberen. Det fungerer hurtigt og effektivt med skarpe drejestål på få sekunder.

Det bør også nævnes, at en diamantafretter til slibestenen er helt nødvendig. En slibesten fyldt med rester fra tidligere slibninger sliber dårligt og genererer i stedet for en masse varme, som blåfarver stålet, hvis man ikke passer godt på - og det er ikke godt for hærdningen.

En samling færdigdrejede Fuglekirsebær skåle
Et andet problem, specielt med Ahorn skålene var, at den centrale det af træet var angrebet af en svamp (?) hvilket forårsagede, at denne del af skålen skrumpede en del mere end det omgivende ved.

For at redde disse - meget smukke - skåle blev alle større revner lukket med standard, langsomt hærdende Araldit inden færdigdrejningen.

For at fremme indtrængningen anvendte jeg en varmepistol til at reducere viskositeten af Aralditen. Samme metode blev anvendt til at bevare løse knaster, både i Ahorn og Fuglekirsebær skålene.

Du kan i øvrigt læse mere om reparation af knaster, sprækker og andre "huller" i skålen under Reparationer.















































































 

Slibning af skåle med båndpudser

Som med de øvrige processer i fremstilling af drejede træskåle er færdigdrejningen ikke uden problemer, som har krævet en del eksperimenter før resultatet var tilfredsstillende.

Det er helt nødvendigt, at færdigdrejningen efterlader skålen med en helt glat overflade, uden spor efter drejestålene, og med alle såkaldte "tear-outs" fjernet.

Specielt når er træet er inhomogent, som det for eksempel er tilfældet, når træet er angrebet af diverse svampe og bakterier, er det meget svært, at opnå en glat overflade med almindelige drejestål. Blødere partier bliver flossede (tear-outs), ofte med dybe huller, mens uangrebne områder kan drejes helt normalt med drejestålene.

Det er efter min erfaring ikke muligt, at frembringe en glat overflade af sådanne emner med normale midler. Uanset hvor skarpe drejestålene er, udvikles der dybe tear-outs.

Derfor har jeg forsøgt mig med en efterslibning af sådanne skåle med en båndpudser. Jeg lader drejebænken køre langsomt forlæns og holder båndpudseren let mod skålens overflade. Slibebåndet (korn 60 - 80) kører på den måde i modsat retning af emnet og sliber overfladen af skålen uden den store forskel mellem hårde og bløde områder i træet.

Det er en god ide, at tilslutte støvsugerslangen til båndpudserens luftudtag samt at have det almindelige udsugningsanlæg kørende for fuld kraft. Det støver nemlig ad h... til.

Holder til styring af båndpudseren under slibning
Metoden har imidlertid den svaghed, at det er svært at dosere slibningen, når man holder båndpudseren i fri hånd.

Jeg overvejer derfor at konstruere en holder/anlæg, til at fixere det forreste håndtag på båndpudseren. Jeg antager, at det vil være lettere at dosere slibebåndets tryk mod det roterende emne, hvis man kunne vippe båndpudseren omkring et fast anlæg. Læs videre under: Tips & Tricks















































































 

Slibning af ydersiden med korn 60 sliberondel på boremaskinen

Det første punkt er at justere faconen på skålen efter bearbejdning med de forskellige drejestål.

Afhængigt af træsorten er spor efter drejestålene - ofte på grund af forskelligheder i træets hårdhed - så dybe, at almindeligt sandpapir ikke er anvendeligt til at skabe en jævn overflade. Specielt er knaster og andre meget hårde - eller meget bløde - områder besværlige.
Mere om grovslibning med båndpudser
Til denne første slibning, hvor formålet ikke så meget er at opnå en glat overflade, men at fjerne dybe tear-outs og furer efter drejestålet samt opnå en jævn overflade selvom der var både bløde og meget hårde områder i skålen. Til det formål bruger jeg som nævnt ovenfor båndpudser med slibebånd i korn 80 - eller i de værste tilfælde - korn 60 med drejebænken kørende, så skålens overflade bliver jævn uden tear-outs og spor efter drejestål.

Prisen for denne radikale behandling er at skålens overflade tydeligt bærer præg af slibningen med det grove sandpapir: Sporene efter denne slibning forløber ofte i en skrå vinkel svarende til båndpudserens orientering under slibningen.
Fjernelse af båndpudserens slibespor
Næste stadium er håndslibning eller power slibning (med boremaskine) med sandpapir af samme eller et nummer større kornstørrelse end båndpudserens indtil alle skrå slibespor efter båndpudseren er fuldstændig fjernet og overfladen helt jævn.

Hvis skålens overflade er meget inhomogen, bruger jeg ind imellem power sanding med 50 mm cirkulært sandpapir monteret med velcro på en holder, der er monteret i boremaskinen.















































































besøg siden 2014 =