Drejestål...



For en nybegynder er det lidt af en overraskelse, at drejestål - og ikke mindst slibning af stålene - er en så kritisk faktor i drejearbejdet. Det opdager man imidlertid efter ganske kort tids drejning.

Der findes på markedet et kæmpestort udvalg til meget forskellige priser. Der er ret billige drejestål fra mindre kendte producenter og kostbare stål fra producenter såsom Robert Sorby, som har produceret de fleste af mine egne drejestål.

De fleste - og bedste - af mine egne stål er fremstillet af high speed stål, HSS, som har den fordel, at de holder skæret meget længere end drejestål af "almindeligt" kulstofstål.

Det betyder dog ikke, at de ikke skal slibes jævnligt (adskillige gange) ved fremstilling af en "gennemsnits" skål med en diameter på 250 mm.

Det er derfor en meget stor fordel, at have rådighed over en slibeopsætning, som tillader skærpning af stålene uden tidskrævende indstilling af slibemaskinen.

En anden mulighed er at anvende små metalplatter (HSS eller hårdmetal), som er monteret på et passende skaft. Disse platter fungerer som "gammeldags" skrabere og har den fordel, at de er billige og - især for hårdmetal platternes vedkommende - holder skæret længere.

Jeg er nu endnu ikke blevet hooked på denne løsning, men holder mig - indtil videre til de traditionelle HSS drejestål.
















































































 

Mine mest brugte drejestål

De fire drejestål der anvendes til grov- og færdigdrejning.
Denne samling indeholder alle de drejestål, som jeg bruger til fremstilling af en skål.
Jeg har vel efterhånden anskaffet omkring 25 mere eller mindre forskellige drejestål. Langt det meste af tiden bruger jeg imidlertid kun de 4 jern, der ses på billedet til venstre.

De to øverste samt det nederste er såkaldte bowl-gouges, som anvendes til at forme både yder- og indersiderne af skålen, mens det sidste stål, en såkaldt scraber bruges til at fjerne sporene efter de fire første så overfladen bliver glat.

Den røde tingest på det nederste billede er en Tru-Grind holder (jig), som det nederste drejestål er monteret i. Princippet i Tru-Grind holderen er beskrevet i næste afsnit.

Den er nævnt her for at pointere, at en uomgængelig forudsætning for et godt resultat er, at drejestålene er meget skarpe - og holdes skarpe under hele drejeprocessen.

Og at den nemmeste metode til at opnå en perfekt slibning af stålene, er at anvende en såkaldt jig, som for eksempel Tru-Grind holderen, kombineret med en bænksliber.

Der findes flere andre udgaver af holdere på markedet, som jeg imidlertid ikke selv har prøvet (endnu?).

Blandt de øvrige drejestål i reolen på det nederste billede er et par specialslebne stål til drejning af den recess/tenon i bunden af skålen, som anvendes til opspænding af skålen i centrerpatronen under udhulningen.

















































































 

Sjældent brugte drejestål

Nogle af de mange lidt overflødige drejestål, som blev anskaffet tidligt i min "uddannelse" som trædrejer.
Flere drejestål som jeg sjældent anvender.
Hvilke drejestål man bør anskaffe sig, kan der siges meget om. Problemet er, at man først når det er for sent og man har anskaffet sig og afprøvet et større udvalg, at man kan udtale sig blot nogenlunde kvalificeret om hvilke drejestål, der er nødvendige, når man vil dreje en træskål.

Nedenfor kan du læse om nogle af de erfaringer, som jeg har erhvervet i det forløbne 3 år som skåledrejer.

Jeg vil i øvrigt stærkt anbefale, at kikke på de mange film på Youtube som beskæftiger sig med drejestål og deres slibning, det er virkelig umagen værd, at tilbringe et par aftner med at studere de mange fremragende demonstrationer...















































































 

Slibemaskiner

Opsætningen af Bosch bænksliberen med to korn 80 aluminiumoxid slibesten. Den til venstre med Tru-Grind holderen, og den til højre med et fast anlæg monteret så vinklen passer til skrabere.
Den uundværlige diamant-afretter til slibestenene. Det er helt nødvendigt, at rense/afrette slibestenen forholdsvis ofte.
Tormek vådsliberen som jeg anskaffede kort efter min debut som trædrejer. Fungerer udmærket, men er meget langsom.
I dag anvender jeg stort set kun bænksliberen. Den sliber hurtigt, både bowl-gouges og skrabere, hvilket er praktisk, når drejestålene normalt skal slibes adskillige gange under drejningen af skålen.

Når vinklerne er indstillet en gang for alle, tager det kun få sekunder, at skærpe stålene. En forudsætning for at bænksliberen virker efter hensigten er, slibeskiverne holdes rene med en passende diamant-afretter.

Forsømmer man at rense slibestenene regelmæssigt, sliber de dårligt og genererer samtidig meget varme, som - hvis man ikke passer på - ødelægger stålenes hærdning (stålene anløber blåt).

Sammenfattende kan man sige, at uden et effektivt og hurtigt system til at holde drejestålene skarpe er det meget svært at arbejde som trædrejer.















































































 

Slibning af drejestål

Tru-Grind holderen med spændeanordningen til fastholdelse af drejestålet og den lange arm, som styrer stålet under slibningen.
Her er en bowl-gouge spændt fast i holderen; men 50 mm af stålet ragende ud i højre side.
Drejestålet slibes på en korn 80 aluminiumoxide slibesten.
Anlægget for Tru-Grind holderens lange arm. Ved at forskyde anlægget frem eller tilbage bestemmes vinklen på skærefladen af stålet.
Skraberen slibes på en Tormek vådsliber. Også skrabere skal slibes jævnligt.
Skarpe drejestål er helt nødvendige
En af de ting der under min genoptræning som trædrejer har voldt flest problemer, er slibning af drejestålene.

Som tidligere nævnt er det håbløst, at forsøge at dreje i tørt træ med et sløvt drejestål.

Når man har anskaffet et nyt drejestål har det som regel en perfekt slibning, med knivskarpt skær. Det varer imidlertid kun kort, inden stålet har mistet sin skarphed.

Selvom der er anvendt HSS stål af god kvalitet holder skæret (for mig) normalt kun til en enkelt side af skålen.

Når stålet har mistet sin skarphed, skærer det dårligt og producerer såkaldte tear-outs; områder hvor træet ikke er skåret af, men nærmest flået løs med det resultat, at der opstår dybe flossede mærker i træet.

Tear-outs er næsten umulige at fjerne ved slibning med sandpapir. Selv det grove korn 60 sandpapir kommer her til kort.
Hvad kræves for at slibe drejestål
Der findes på www.youtube.com en mængde film, der beskriver kunsten at slibe drejestål. Metoderne spænder fra simpel frihåndsslibning til anvendelse af forskellige mere eller mindre sofistikerede devices.
Bænksliberen
Jeg har selv anskaffet dels en Bosch bænksliber (GSM 175), dels en Tormek vådsliber, som tilsammen dækker mine behov for hurtigt og nemt at holde drejestålene superskarpe. Nedenfor vil jeg forsøge, at beskrive hvordan "mit system" fungerer, samt fordele og ulemper ved mit setup.

Et par ting er gode at have i baghovedet hvis man overvejer, at anskaffe en bænksliber: Start med at kikke på hvilke slibeskiver man vil kunne bruge. Det er ikke smart, at købe slibemaskinen først - for derefter at opdage, at de slibeskiver, man ønsker at bruge, ikke passer til maskinen.

En diameter på 200 mm, bredde 25 mm og et centerhul på 32 mm lader til at være standard for mange skiver.

Desværre kræver min egen bænksliber en diameter af skiven på 175 mm, hvad der gør det næsten umuligt, at finde en korn 80, hvid aluminium-oxid skive.

Når du har fundet en passende slibeskive (besøg for eksempel Scantool hjemmeside), kan du begynde at lede efter en maskine, der passer til stenen. De fleste (inklusiv undertegnede) gør tingene i modsat rækkefølge - og fortryder det bittert bagefter.
Vådsliberen
Den anden slibemaskine i mit værksted er som nævnt en Tormek vådsliber. Den fungerer upåklageligt og giver nogle superskarpe drejestål. Den har imidlertid den ulempe, at slibningen tager lang tid. Specielt hvis det drejer sig om forskellige typer drejestål.

Indstillingen er besværlig og rammer man ikke nøjagtig den samme indstilling som sidst for et givet drejestål, tager det uforholdsmæssig lang tid, før hele stålets skærende flade er slebet.

Jeg anvendte tidligere (2013 - 2014) vådsliberen til alle mine skrabere, som blev slebet med den samme vinkel bestemt af et plant anlæg (se det sidste billede), som ikke blev ændret undervejs. Brugt på den måde fungerer vådsliberen fortræffeligt.

Da det omsider lykkedes mig, at finde en leverandør, som havde 175mm oxidslibesten, blev den monteret på bænksliberen sammen med et Tormek styr. Jeg er i dag helt gået over til bænksliberen og anvender kun meget sjældent Tormek vådsliberen.

Vedligeholdelse af slibestenene
Et uundværligt hjælperedskab til at holde bænksliberens slibeskiver rene og effektive er den lille diamant afretter (se billedet), som bruges til at "skrælle" det alleryderste lag af slibestenen så nye, friske og skarpe slibekorn bliver blottede.

Undlader man den jævnlige afretning af stenen vil den på kort tid blive fyldt med sliberester og i stedet for at slibe blot generere varme med det resultat, at drejestålene anløber blåt og, hvis man er meget uforsigtig, mister hærdningen.

Med vådsliberen leveres at udmærket diamantafretter, som anvendes til at skrælle det yderste lag af stenen så den igen kan slibe.

Glemmer man afretningen, virker slibestenen nærmest som en polerskive, som næsten intet fjerner. Og så tager det endnu længere tid at slibe drejestålene...
Konklusion
Jeg tror, at mange - ligesom jeg selv - glemmer at tænke på slibningen af drejestålene, når de indretter værkstedet til trædrejning. Det er både en ikke uvæsentlig udgift, men også en side af selv drejeprocessen, som er man måske ikke lige tænker på i begyndelsen. Det har i hvert fald taget mig en god del tid, at få den nødvendige rutine i slibningens ædle kunst, samt at anskaffe det nødvendige udstyr.

Til slut i dette kapitel vil jeg nævne, at der findes flere nyere drejestål, som anvender små HSS eller hårdmetal platter som monteres på en solid holder.

Afhængigt af den vinkel som platten rammer træet med, kan platten fungere som en skraber eller som noget, der fungerer som skæret på en "gammeldags" drejestål

Nu vokser træerne ikke ind i himlen: Platterne skal også slibes (undtagen hårdmetal platter, som normalt smides væk, når de ikke længere er skarpe).

Med min begrænsede erfaring med de små platter er jeg - indtil videre - nået til den konklusion, at der er meget lidt vundet ved at anvende de små, løse platter. Slibningen er vanskelig og udgiften betragtelig. Men måske skifter jeg mening en dag...

















































































besøg siden 2014 =